“Efter min behandling hos Roya er jeg ikke vendt tilbage til at gruble igen”
Inden jeg startede mit metakognitive forløb hos Roya, brugte jeg det meste af mine vågne timer på at gruble og analysere ting, der skete omkring mig.
Jeg troede på, at jeg kunne forberede mig på kommende situationer ved at analysere alle oplevelser af, hvad der var sagt eller gjort, så jeg ikke blev overrasket eller skuffet over andre menneskers svar eller adfærd.
Jeg var overbevist om, at jeg ikke havde kontrol over mine tanker, og når de alligevel styrede mig, så jeg kunne lige så godt overgive mig til denne grublen.
Efter i flere år at leve efter denne overbevisning var mit humør påvirket, og jeg havde meget skiftende temperament og meget let til vrede og vredesudbrud. Samtidig forsøgte jeg at undgå situationer, hvor trigger-tankerne opstod, og jeg trak mig ind i mig selv.
Da jeg før har været sygemeldt med stress, hvor hjælpen var konventionel kognitiv terapi, hvor alting blev fint i en periode men så stille og roligt vente tilbage, og jeg faktisk aldrig fandt noget, der hjalp på min vrede og frustration, så ønskede jeg at prøve noget andet.
Svaret var metakognitiv terapi, hvor jeg fandt Roya som terapeut.
Igennem metakognitiv terapi har jeg fået en forståelse for, at jeg ikke behøver at lade mig styre af tanker og frygt for utilstrækkelighed.
Og at jeg ikke behøver at lade andre menneskers adfærd og meninger påvirke mit humør.
Jeg kan lade tankerne være – jeg behøver ikke at interagere eller kommunikere med dem.
De må gerne være der, de kan ikke skade mig – de er bare tanker eller følelser, men jeg behøver ikke at bruge min tid eller ressourcer på dem.
Jeg prøvede i starten med at lave tidspunkt, hvor jeg kunne gruble, men jeg kunne sjældent huske, hvad der havde fået trigget min grublen, så det blev hurtigt unødvendigt, og jeg er faktisk aldrig vendt tilbage til dem.
Efter min behandling hos Roya er jeg ikke vendt tilbage til at gruble igen.
Hvis jeg af og til har en trigger tanke eller følelse, så er jeg ikke bange for den. Jeg forsøger ikke at skubbe den væk, men jeg vælger selv, om jeg vil snakke med den. Hvis jeg vælger at snakke med den, og jeg kan mærke, at den ikke gør noget godt for mig, så kan jeg til enhver tid vælge ikke længere at tale med den. Igen skubber jeg ikke aktivt til den, jeg slipper den bare og lader den være.
Dette er det væsentligste, jeg har lært i terapien – ikke at være bange for tanker og følelser, de gør mig ikke skade. Jeg skal ikke aktivt styre dem ved at skubbe til dem, det gør det bare værre. Jeg skal bare lade dem gøre, som de vil og lade dem være.
Og efter den metakognitive terapi kan jeg nu stå i situationer, hvor jeg før kunne blive meget frustreret og vred, og lige så stille lade sandet glide ud gennem fingrene på mig.
Mange tak, Roya for at du har hjulpet mig.
Lisa.